I forestillingen Opera for alle – alle for Opera vender vi op og ned på historierne i de kendte og elskede operaer som Carmen, La Traviata, Rigoletto, Don Juan, Figaros Bryllup m.fl. Vi digter videre på deres skæbner og gør det naturligvis med Mozarts, Puccinis, Bizets og Verdis geniale musik. En forestilling fyldt med musik fra øverste hylde af operarepertoiret – med fire sangere i topform som guider gennem et helt nyt univers af fake news og alternative fakta.