2. tirsdag d. 11. oktober kl. 20.00 3. onsdag d. 12. oktober kl. 20.00
Asta Nielsen er en ”larger than life” – kvinde, der med visioner og kompromisløshed ender som en af verdens største filmskuespillerinder. Hendes fortælling er i sig selv hyldestværdig og er kendetegnet ved en opstigning fra fattige kår til skuespillerinde på Det Kongelige Teater og videre til verdensberømmelsens glitrende tinder. Men den teknologiske udvikling og verdenshistoriens buldrende gang puster hende i nakken. Hos Asta er kvinderne de udad reagerende, de seksuelt bevidste, de temperamentsfulde og ambitiøse, alt imens mændene tumler forfjamskede rundt for at finde deres rolle i verden. Det er samfundssatire og kønsdebat i et helt nyt formsprog og medie. Og folk elsker det!
Det Flydende Teater
Opføres i samarbejde med Teatret Møllen i byrådssalen på Haderslev Rådhus.